Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fri for mobberi

Fri for mobberi

 

I afd. Suset arbejder vi med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, som er udviklet af Red Barnet og Mary Fonden.

Programmet er udviklet til at sætte tidligt ind mod mobning og forebygge allerede i børnehaven, for at skabe mere positive og venskabelige børnemiljøer.

 

Fire grundværdier

Antimobbeprogrammet hviler på fire grundlæggende menneskelige værdier, som er 

Tolerance: at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen

 

Respekt: at acceptere og tage hensyn til alle børn

 

Omsorg: at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn

 

Mod: at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser andre børn, der verskrider andres grænse

 

Kuffert

I afd. Suset har hver gruppe en kuffert fra Fri for Mobberi programmet. Disse kufferter indeholder bl.a.

Faghæftebaggrund, hvordan det kan implementeres og aktiviteter

 

Rytmikhæfte: forslag til hvordan sangene på CD’en kan benyttes

 

Massagehæfte: historier med tilhørende afbilledede fagter

 

Bamseven (stor lilla bamse): skal minde børnene om at være en god ven, bruges primært på børnemøder

 

Små bamser: hvert barn har sin egen lille lilla bamse, som symboliserer fællesskab. Disse bruges på børnemøder og kan også bruges som trøstebamser

 

22 samtaletavler: til at åbne en dialog mellem børnene i.f.t. forskellige emner

Arbejdet med disse kufferter har bl.a. medført, at børnene i afd. Suset har hver deres bamse-ven. Ligeledes har vi indført børnemøder hver mandag, såfremt vi ikke arbejder i emne-perioder. Ved disse børnemøder gør vi brug af de forskellige tiltag fra kufferten.